top of page

Fredagsåbent i Containeren, medlemsmøde med spisning og oplæg, Rundvisning på (X)


Så er der nyheder fra engAgerede Alders Aktivister A3

Det er atter tid til at mødes, så derfor har vi nu lavet en række arrangementer for medlemmer, venner og hvem du nu vil have med som vi håber på, vil skabe gode nærværende øjeblikke og inspirerende samtaler.


Medlemsarrangement med oplæg og spisning

Torsdag den 5. oktober kl 18 -20 inviterer vi til middag med oplæg i Institut for (X)s A-hus. På denne hyggelige adresse med god plads og brændeovn byder vi på suppe og flutes, kaffe og the og et spændende oplæg fra Arternes Aarhus med efterfølgende snak. Vi vil også benytte lejligheden til at fortælle om vores egne aktiviteter, så man kunne få lyst til at deltage i noget. Vi vil gerne have en forhåndstilmelding til spisningen. Tag gerne venner / familie med. Skriv til aktivalder@gmail.com


INSPIRATIONSTRÆF

Du inviteres også til et andet åbent arrangement i A3.

Mandag den 25. september kl. 15.30 har vi inspirationstræf med rundvisning på Institut for (X) med besøg på de forskellige igangsætter værksteder og aktiviteter og med oplæg om Hvad er (X)? Meld dig gerne til, så vi ved, hvor mange vi bliver på. Sophie Bach viser os rundt. aktivalder@gmail.com




Aktiviteterne i A3 er nu startet:

Teater Turbo øver og har det sjovt hver torsdag på Trøjborg. Skriveværkstedet mødes hver anden onsdag i containeren. Radiogruppen sender udsendelser den sidste onsdag i hver måned og mødes et par gange inden. QiGong øver hver torsdag. Stemmetræning / toning om onsdagen på Trøjborg. Tuk Tuk kaffeknallertgruppen mødes efter behov og tager på gaden, når 3 personer vil det. Bestyrelsen mødes en gang om måneden (møderne er åbne for alle). Derudover er det planen at starte endnu et skriveværksted op (når der er folk nok) samt at sammensætte en projekt & konference gruppe om emnet ”Samspil og samvær uanset alder – et opgør med aldersghettoer”.

Jeg vil sige, at der er stor trivsel i alle grupper. Og grupperne er åbne for folk, så meld bare ind.

God sensommer til alle kærlig hilsen Carsten og bestyrelsen

Kontakt: aktivalder@gmail.com / Mobil 20806900 /




32 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page