Kom til KLOGE VANDRINGER




Kære folk fra Foreningen den 3. alder og andre gode venner. Ja tag endelig folk du kender med.

Nu er det tid til kloge små vandringer . Jubiii

Vi har lavet et program med tre besøg, hos steder der alle brænder af engagement og for sager, der er vigtige og nødvendige at støtte.

En vandring starter i Grønnegade 56 i porten og så går vi hen til et sted, hvor vi får et spændende oplæg og syn på det sted, som vi besøger. Vi får sandsynligvis også kaffe mm., når vi kommer frem På vejen snakker vi med hinanden og gerne en, du ikke kender.

Tirsdag den 28. september kl.10-12

Første vandring går til REDEN i Sjællandsgade 6, Aarhus C.

Reden Aarhus er et anonymt være- og rådgivningssted for kvinder. Redens brugere er kvinder, som på forskellig måde er havnet i en svær livssituation f.eks. prostitution. Reden Aarhus har i dag 13 medarbejdere, et vikarkorps og cirka 25 fag- og ordinære frivillige tilknyttet. Reden Aarhus er også den eneste, der nu er ledet af en mand, nemlig Anders Sørensen, der tiltrådte i sommeren 2017.

Tirsdag den 5. oktober kl.10-12

Anden vandring går til FUNDAMENTET Søren Frichsvej 42 p i Åbyhøj

De mennesker, der har allermest brug for hjælp, er også dem, der kan have sværest ved at finde og få den rigtige hjælp. Måske kæmper de med flere komplekse problemstillinger på én gang, der gør, at de for en stund er faldet ud af eget livsspor. Derfor eksisterer Fundamentet. Fundamentet er primært for sårbare unge og tilbyder terapi, mødested, fællesskab, samvær, HF og meget mere.

Onsdag den 13. oktober kl.10-12

Tredje vandring går til SAGER DER SAMLER N.J. Fjordsgade 2 F (Fjordsgade skole)

Sager der Samler er en platform for selvorganiserede initiativer fra borgere. Vi drømmer om at gøre det lokale engagement til en drivkraft i omstillingen til et mere menneskeligt, bæredygtigt og demokratisk samfund. Derfor styrker vi handlekraft og engagerede fællesskaber med udgangspunkt i tre dogmer: Start i egen livssituation. Gør noget med (ikke for) andre. Begynd der, hvor du ikke skal spørge om lov eller bede om penge. Sager der Samlers seniorgruppe tager imod os.

Tilmeld dig på aktivalder@gmail.com mrk ”KLOG”



47 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle