Skriveværkstedet i A3
Hver anden onsdag 13.30 – 15.30
6-8 deltagere. Institut for (X).
Om os
Vi skriver af terapeutiske grunde: For at komme os over en grusom dansklærer, som mere end antydede, at vi sikkert aldrig ville blive til noget, hvis vi ikke tog os sammen og fik styr på de kommaer, koloner og tankestreger – for ikke at tale om retskrivning.
Vi skriver for at få hævn over vores forældre, som gjorde os så meget uret på et tidspunkt, hvor vi skulle have haft opbakning, ros og flere lommepenge.
Og endelig skriver vi for at komme videre efter en traumatisk oplevelse, som stadig sidder i os, og som vi helst ikke vil tale om.
Vi kan også skrive af pædagogiske grunde, og faktisk bliver vi bedre, end vi var for en uge siden eller for tredive år siden. På den måde kan vi måske realisere et projekt, vi havde engang om at blive journalist eller forfatter. I dag kan man faktisk udgive sine egne bøger, hvis man bare vil betale en rimelig sum. Og vi kan i hvert fald konstatere, at skriften kommer hurtigere og lettere, jo mere vi øver os. Før i tiden udsatte vi stilen, til aftenen før vi skulle aflevere. Det var som at lære at skrive under tvang og med galgen ventende udenfor.
Og så selvfølgelig mest påtrængende skriver vi, fordi vi fandme vil høres og tages alvorligt, om vi så ligger på vores yderste. Det er aldrig for sent at fortælle sin livshistorie, uanset hvor kedelig den så måtte være. Når man læser op af sine skriftlige arbejder, bliver man ikke afbrudt så meget, som hvis man bare taler. Der står større respekt om skriften end talen, bare af den simple grund, at man har gjort sig umage, brugt tid, formuleret sætninger og argumenter – i modsætning til tale, som man bare kan stå og finde på og holde kørende i lange ordguirlander.
I skriveværkstedet øver vi os med åben mund og polypper: Vi giver hinanden lektier for til næste gang, og vi læser op for hinanden af hjemmearbejdet. Det kan let være en sårbar situation, for oplæsning af egen avl er lige så blufærdigt som at synge solo eller tage tøjet af, mens folk kigger. Men vi får det lært, og det bliver lettere for hver gang i godt selskab.
Det er også lærerigt og underholdende i sig selv at lægge mærke til hinandens stilarter, som er meget personlige og karakteristiske. Selv når vi skriver på tid under møderne, er det ufejlbarligt med vores egne stemmer og stor entusiasme.
Vi slår ikke ned på fejl som visse lærertyper gør, men vi giver af og til hinanden svære opgaver som for eksempel ”Skriv om noget, du har ansvaret for, og som gør dig mest stolt”. Det var en udfordring, for vi skulle jo nødig lyde pralende.
Skrevet af Niels Chr. Hansen
Comments