Livet fortsætter efter 60, og "Foreningen den 3. alder" i Aarhus vil udvikle nye muligheder for den aldersgruppe.
06 apr. 2021 kl. 12:57
Hans Petersen hap@stiften.dk
AARHUS: De nye seniorer ser ikke sig selv som gamle på samme måde som tidligere generationer. Derfor vil den nye ”Foreningen den 3. Alder” i Aarhus skabe nye historier om og selvbilleder af alder.
Det handler om mennesker i den store efterkrigsgeneration, født fra 1946 til 1963.
- De nye seniorer er oftest sunde, veluddannede og meget aktive og har nye ønsker til livet og ikke mindst til overgangen fra et meget aktivt arbejdsliv til et noget friere liv, som dog også kan indeholde arbejde og et stort samfundsengagement, siger Carsten Borup, der er ansat som leder af sekretariatet i A3, som foreningen også kalder sig for nemheds skyld.
Han ønsker svar på spørgsmålet om, hvordan vi indretter samfundet på en ny forståelse af alder.
Seniorlaboratorier
- I A3 vil vi holde en række ”seniorlaboratorier”, hvor vi finder frem til ønsker, behov og selvbilleder hos de nye seniorer. Vi vil arbejde på at lave et lokalt og nationalt netværk, holde konferencer og tage initiativer til projekter, som passer til det moderne seniorliv, siger Carsten Borup.
Der er brug for nytænkning og fokus på alder, sundhed, identitet, bolig og livskvalitet på nye måder. CARSTEN BORUP
"Foreningen den 3. alder – A3" får støtte af Aarhus Kommune og holder til i Grønnegade 56, Aarhus, hos Social Innovators Hub.
Carsten Borup skal som sekretariatsleder fremme de mange ambitioner.
Brug for nytænkning
- Fremtidens kommende seniorer er måske 40 år i dag og vil først kunne modtage folkepension i 70 års-alderen. Hvad vil det gøre ved vores aldersbegreb? Der er brug for nytænkning og fokus på alder, sundhed, identitet, bolig og livskvalitet på nye måder, siger Carsten Borup.
Han mener, at seniorlivet er en ny udfordring i livsforløbet. At gå fra et aktivt arbejdsliv til et liv præget af frihed og nye valg og ofte markant nye økonomiske omstændigheder har vi ikke store erfaringer med og fører for nogle til en af de største kriseperioder i livet. Vi må finde frem til, hvordan vi kan gøre vores hverdagsliv meningsfuldt og aktivt i et omfang, som passer os.
Carsten Borup siger, at vi må udtænke og udforme en nyskabende politik for medvirken i lokale fællesskaber, for deltagelse i arbejdslivet og fritidslivet for en helt ny generation af seniorer, der kan udvikle og udfolde sig hele livet.
Om at føle sig gammel eller ikke
- Gruppen af de nye seniorer har nu nået den alder, hvor de så deres bedsteforældre og egne forældre blive gamle, men de føler sig ikke gamle selv. De møder et system, der tildeler dem folkepension og en forventning om at ”takke af” og ”få tiden til at gå”, siger Carsten Borup.
Det er flere år siden, han gjorde opmærksom på, at vi trænger til et endeligt opgør med begrebet ældrebyrde, og vi trænger til en fritstilling af forestillinger om alder. De temaer optager ham stadig i A3.
De vigtigste områder for de nye seniorers liv er tidligere sat i fokus af PFA i en rapport. Det handler om:
Tilknytningen til arbejdsmarkedet. Der er brug for seniorerne og hver tredje dansker ønsker at blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt.
Sundhed er i fokus med en stigende levealder og især indsatser, der sikrer sundhed langt op i årene. Med langt flere danskere, der lever i 100 år, vil presset på sundhedsvæsenet stige voldsomt, hvis sundheden hos de nye seniorer ikke bliver høj.
Nye familiemønstre, stadig flere singler og længere liv kalder på behovet for nye sammenhænge, på lokalt engagement og fællesskabsbånd. Med flere borgere længere tid i eget hjem øges også et alvorligt bolig-mismatch, hvor der er behov for at flytte sent i livet til mindre boliger.
Faren for øgning af den sociale ulighed og polarisering i samfundet vil stige, fordi flere vil være på folkepension med risiko for øget social marginalisering og for voldsom forskel i det enkelte menneskes muligheder for livskvalitet.
Vil ikke sættes i bås
Det er en generation, som ikke vil sættes i bås. De er vokset op med et stærkt fokus på individet og den personlige udvikling. Gruppen ser sig selv via de værdier, erfaringer og den livsstil, som de definerer sig ud fra langt mere end som en ensartet målgruppe defineret af alder.
Mange i 50'er generationen er iværksættere, kulturforbrugere, kreativt udøvende og vil gerne udfordres og imponeres.
Vi har en kræsen generation, der har prøvet både at have lidt og at få mere.
Skab muligheder
Det handler om, hvordan vi både som seniorer og som samfund kan skabe muligheder for udfoldelse, livskvalitet og samfundsmæssig bonus for de nye seniorer til glæde for både samfundet og os selv.
Initiativer som debatteatergruppen ”Glidende overgange”, Fabrikken, et kulturhus for seniorer og andre, Bedsteforældrenes Klimaaktion og Senior akademiet skal understøttes og hjælpes på vej af projektet.
Alderismen
Carsten Borup peger på, at vi har mange fordomme og stereotype forestillinger om alder. De er ødelæggende for, at vi får et godt liv som ældre.
- Vi skal måske tænke på visdom, velinformeret og indsigtsfuld, i stedet for sygdom, glemsomhed og død for at undgå at sætte både os selv og andre i bås, mener han.
Positive holdninger og attituder om alder og ældre gør, at ældre bliver mere aktive og deltagende, er mentalt mere vitale og sundere.
Medierne videregiver ganske ofte et billede af ældre som afhængige, hjælpeløse, uproduktive og krævende. Men sandheden generelt er, at ældre er selvforsørgede middelklasseforbrugere med flere aktiver end de fleste yngre mennesker, og de har både tid og talent til at være aktive i samfundet.
Ved at afskaffe fordomme og stereotype opfattelser om alder er der stor glæde og livskvalitet at hente også for fremtidens ældre.
Fanget af spejlbilleder
Vi tog en snak med Carsten Borup og to andre fra foreningen, Stefi Pedersen, 66 år og tidligere leder af en børneinstitution, og Thure Hastrup, 67 år og stadig aktiv som udviklingskonsulent. De er med i foreningens bestyrelse.
- Vi er fanget ind af nogle spejlbilleder og begrebet pensionist, godt inspireret af vores forældres og bedsteforældres generationer. De satte sig jo ned, når alderen dengang viste, at de var gamle. Man bliver ikke til andet end det, man er og gør sig til. Men der er sket et glid i aldersforståelsen. Samfundet er ikke indrettet efter, at nogle bliver arbejdsløse som 50-årige, og det må vi gøre op med, for der er masser af energi i de fleste i 50 års-alderen, er de tre enige om.
- Det, vi forstod ved den tredje alder for nogle år siden, er noget helt andet i dag. Vi skal begynde at tale om en fjerde alder - den, hvor vi ikke længere kan klare os selv og har brug for hjælp, siger de.
Bolig og familiemønstre
De tre mener for eksempel, at der skal ses på boligområder, fordi familiemønstrene ændrer sig. Vi har flere singler, også i de ældre årgange, og der er behov for andre fællesskaber og andre muligheder for at skabe relationer.
Arbejdsmarkedet er heller ikke tilpasset. Man bliver smidt ud af A-kassen, når man får folkepension, og mulighederne for at låne i banken bliver også reduceret med alderen. Nogle kan måske ikke komme af med deres bolig, udgifterne til sundhed bliver større, og i den sidste periode på arbejdsmarkedet mærker mange nedslidning, selvom man stadig er intellektuelt spændstig.
- Alle disse mange ting vil vi have afdækket for muligheder og behov. Vi vil gerne engageres, men ikke være tovholdere hele tiden, siger de.
De har prøvet lidt af hvert, siger de, og vil gerne have lov til at være stolte over deres alder. Det kan være et problem, at når man bliver 60 år, mister man ofte det fællesskab, som man havde på sin arbejdsplads, og det kan være svært at erstatte i hverdagen.
Byudvikling
De tre mener, at arbejdet også omfatter byudvikling.
- Der er brug for byparker og svømmehaller, og folk vil gerne gå ture langs vandet. Der er både brug for oplevelser og mere ro og mindre fart. Et meget konkret eksempel er lyskryds, der skifter så hurtigt, at det kan være svært at nå over på den anden side, inden bilerne drøner afsted igen, siger de.
- Det, der bliver gjort, må ikke smage af, at vi er ofre, og vi må ikke blive småfornærmede af at blive kaldt ældre. Vi har også brug for ny energi. Det kan vi få ved at gå ind i noget nyt, og også i vores alder er der brug for sex og intimt samvær, siger Thure Hastrup, der ikke har opfattet, at han er på pension, selv om han er 67.
Vi har brug for respekt og nysgerrighed på hinanden, siger Stefi Pedersen, der ud over pædagog er uddannet psykoterapeut. Hun har altid arbejdet med mange mennesker og er interesseret i at skabe relationer.
- Da jeg er færdig med mit job, kan jeg selv bestemme, og jeg synes, at jeg har meget at give, men jeg har svært ved at finde ud af, hvad Aarhus byder på. Vi bør have en by, der er borgernes fra vi er unge, til vi er pensionister. Vi har brug for at kickstarte nye tanker, siger hun.
Carsten Borup nævner et eksempel. Som noget ganske nyt for ham har han fået sig en elektrisk guitar og er ved at lære sig instrumentet at kende. En gammel ven, som netop er gået på efterløn, vil lære ham at spille på instrumentet.
Lokaler
Foreningen skal ud for at finde lokaler, hvor aktiviteterne kan afvikles.
- Vi står ikke for arrangementerne. Det gør medlemmerne. Vi er en slags katalysator, samler folk, som går ud og udfører deres missioner selv. Man melder sig på vores hjemmeside, siger Carsten Borup.
Han nævner som eksempel det, de kalder Fabrikken, et initiativ, som er under udvikling.
Fabrikken skal være en paraply for initiativer i et dynamisk miljø. Det skal være åbent for alle, men have et særligt udgangspunkt i de nye seniorers behov. Et sted præget af livsmod og hvor holdninger kan udfoldes også i tiden efter, man er fyldt de 60 år. Nogle refererer nostalgisk til det gamle Huset i Vester Allé, når de taler om den. Den er styret af de aktive, men alle er altid velkommen. Det er værksteder, der fylder, lidt ligesom ungdomskulturhuset, der nu har hjemme i det gamle Amtssygehuset i Tage-Hansens Gade. Vi vil gerne finde et råt sted, som vi kan præge, demokratisk styret. Det skal matche de aktive og forholde sig intelligent til samfundet, siger Carsten Borup.
De vises råd
Foreningen støtter "De vises råd". Det samles om emner, diskuterer og handler.
- På et tidspunkt Indså gruppen, at vi ikke længere kunne regne med bankerne. Gruppen skrev en artikel om tillidskrisen i samfundet i fællesskab og holdt et velbesøgt offentligt debatmøde på Dokk1 om emnet, siger Carsten Borup.
Der kan også være behov for grupper af mennesker, som har haft en blodprop eller har mistet en, der stod dem nær.
- Det er vigtigt at bevare livskvaliteten, så man ikke ender i social isolation.
Vi vil gøre op med opfattelsen af, at folk, som modtager folkepension, pr. definition er passive borgere, siger Carsten Borup og tilføjer, at vi er udfordret på regler og love, som ikke støtter op om frie valgmuligheder og mulig udfoldelse i samfundet.
Behovet for bæredygtig adfærd og hensynet til klimaet kalder på nye initiativer. Efterkrigstidsgenerationen kan gå foran, da de har tid og erfaring fra 50'ernes lavforbrugs-levevis.
Vi har brug for et eksperimentarium. En ny livsudviklingsplads for 60+-livet, mener de.
